| Information |
| Information |
Hank Marvins guitarlyd har i tidernes løb fascineret mange. Rigtigt mange har forsøgt - og gør det stadig - at kopiere den magiske lyd man første gang for alvor hørte i 1960 på Apache, som var det første store hit fra The Shadows, med Hank og den røde Stratocaster i front.
Af en eller anden årsag kastede jeg mig over Shadowsmusikken og Hanks guitarlyd næsten før jeg selv begyndte at spille. Derhjemme var ’den gamles’ vinylsamling proppet med Shadowsplader, og de blev lyttet grundigt igennem. Der var bare et eller andet spændende over sådan en flot rød Strat, og ikke mindst Burns Marvin guitaren.
Interessen måtte jo holdes ved lige, så jeg begyndte at samle på gamle ekkomaskiner, og alt muligt andet gammelt lækkert grej. I en del år tog jeg rundt til forskellige Shadowstræf i England, Holland, Tyskland, og Norge, og mødte her en masse mennesker med samme interesse.
Det har givet en masse viden og sjove oplevelser at tænke tilbage på. Jeg har bl.a. stået på scenen med 3 af de gamle Shadowsbassister på nogle af de Shadows-træf som stadig eksisterer rundt i Europa. Da The Shadows efter 14 år blev gendannet, og tog på deres final tour i 2004-2005, fik jeg en aftale i hus med rytmeguitaristen, Bruce Welch, om en kop kaffe før deres koncert i Århus. Ganske hyggeligt, og som bonus skulle jeg jo lige prøve hans guitar. Nå ja, - det er jo bare en rød Strat. Helt almindelig er den nu ikke, for det er faktisk den guitar Hank indspillede Apache og mange andre af de tidligste hits på. Altså den første Strat der kom til Europa. Da Bruce åbenbart ikke er så glad for helt nye strenge kunne jeg spille løs som jeg ville. Desværre har den ikke nogen vibratoarm længere, den bruger man jo ikke til rytmeguitar, så min fornøjelse med at spille de berømte gamle shadows-riff var lidt amputeret! Men en sjov oplevelse, og en lækker guitar!
Jeg har egentlig lagt Shadows-interessen på hylden, men vil gerne benytte lejligheden her til at smide lidt facts på bordet om noget af Hank’s grej og lyd.
Ekko - Lyd
Så sent som i lørdags talte jeg med en ældre herre der som mange andre troede, eller ikke vidste andet, at Marvin brugte en Binson ekkomaskine. Jo - han havde rigtigt nok en, men maskinen som lavede lyden på alle de tidlige hits: Apache, FBI, The Stranger, Frightened City, Mustang osv, var en Meazzi Echomatic. En italiensk tromleekkomaskine - ligesom Binson - der blev importeret til England, og her fik et Vox-skilt på. Hank havde også en anden Meazzi Echomatic som lød lidt anderledes, en mere galloperende effekt der ved lange toner lød som en rumklang. Med mutede strenge kan man virkelig høre ekkoet, lyt f.eks. til Atlantis, Wonderful Land, Perfidia eller slutningen af Kontiki. Begge Meazzi’er var ret ustabile og derfor anskaffede Hank en Binson Echorec Baby som backup. Babyen blev brugt en del live og muligvis en smule i studiet.
Da Shadows i 1964 skiftede til Burns guitarer ændredes deres lyd en del. Meazzi nummer 2 blev stadig brugt en del, men mange numre i den sidste halvdel af 60’erne blev indspillet uden ekko. Senere brugte Hank bl.a. en Binson EC3 og op igennem 80’erne var Roland RE-301 den foretrukne.
Omkring det med at man kan tro at det var en Binson Hank brugte, er min egen teori at det måske kan skyldes Mogens ’Django’ Pedersen. I Danmark havde vi jo en guitarist, som blev inspireret af The Shadows, men skabte sin egen lyd og stil sammen med bandet ’The Cliffters’. Django brugte en Binson maskine som han selv havde modificeret så ekkoet blev langsommere. Selvom jeg er for ung til selv at have oplevet den tid tror jeg at Cliffters har haft stor indflydelse på mange guitarister herhjemme. Hvis man for sjov danser lidt fra den ene til den anden side, og svinger med guitaren, siger folk typisk ”Johnny Reimar” eller ”The Cliffters”, men faktisk var det jo Shadows der opfandt trinene, også kaldet ’Shadows Walk’.
Det samme tror jeg også gælder for Shadowslyden, og hvordan man opfatter den. Så vidt jeg ved, brugte ’Django’ mest de forreste pickupper og havde en pæn ren tone, mens Hank hovedsageligt brugte den bagerste som har mere kant. Måske er nogle blevet forvirrede over hvem der brugte hvad…
I løbet af de sidste 10 år er det kommet et hav af produkter til guitarister der leder efter Hank-lyden. Kinman pickupper, en del forskellige Hank Marvin signature Burns og Fender guitarer, forstærkere som har ’lyden’, pedaler som fjerner noget bund fra lyden så den lyder mere spinkel, som de gamle AC15 forstærkere Hank brugte i starten. Der er også blevet fremstillet en del nye ekkomaskiner der skulle lyde som Hank. Interessen for at ramme lige præcis den lyd Hank havde er stadig stor, men til frustration for mange, er det jo manden der har guitaren i hænderne der betyder det meste.
En mand fra Italien har udgivet bogen ’That Sound’ med teorien om at Hank skulle have indspillet de største hits på en Gretcsh Country Gentleman og ikke en Strat. Så kan man vist tale om at gå op i det!
På Shadows’ sidste tour spillede Hank på sin Fender Custom Shop Signature Stratocaster og en ny billig udgave af den flotte Burns Marvin. Forstærkeren var først en KCP (håndbygget til Hank) men efter nogle problemer gik han tilbage til Matchless, som han også brugte op igennem 90’erne i sin solokarriere. Ekkomaskinen har siden 1997 været en Alesis Q20 programmeret med ’Echoes From The Past’.
En fan fra England - Charlie Hall - har simpelthen sat sig ned og nærlyttet Shadowspladerne, lyttet på gamle maskiner, og dernæst programmeret det hele ind i Q20’eren med de rigtige ekkotider. Fordelt på 175 patches har Hank så tro kopier af Meazzi, Binson, Roland, Vox plus flere maskiner så lyden kan komme så tæt på lyden i 60’erne som muligt. Nogle tror måske at Hank selv har programmet maskinen, men det er ikke sandt. I øvrigt har Marvin en mand bag scenen, som skifter patches for ham mellem numrene.
Jeg bruger selv sådan en Alesis hvis der skal lidt Shadows lyd på guitaren. Selvfølgelig kommer det kun tæt på, og den lyd som blev skabt i 1960 kan aldrig blive genskabt præcis som den var.
Som nævnt er min Shadows interesse mere eller mindre lagt på hylden, og jeg sidder ikke med backing cd’er og spiller Shadows hele tiden! I skrivende stund har The Shadows selvfølgelig snurret rund på pladespilleren, og jeg må sige at når man lytter til det, så kommer drømmen om at finde de 2 rigtige Meazzi ekkomaskiner til salg et eller andet sted tilbage. Desværre må man nøjes nogle få billeder som eksisterer af de sjældne ekkomaskiner!
Min Shadows og ekkomaskine-inspiration gavner mig meget som guitarist, og jeg bruger ofte nogle af mine gamle maskiner. Desværre har jeg kun 25 gamle ekkomaskiner, Binson, Roland, Echolette, Dynacord, Vox, Watkins osv. Sidste år mødte jeg på Vintage Show en venlig mand fra Sverige som vist havde over 40… øv, jeg er da lidt bagefter! Der er altid en model man ikke lige har, men man kan jo heldigvis blive ved at samle vintage gear hele livet. Jeg bruger min Roland RE-301 meget med mit band ”the moan” (www.themoan.com). Jeg har også en ”djangoficeret” Binson Echorec 2 som lyder rigtig lækkert. Begge får tit lov til at lave feedback i lange baner. Man kan jo lave mange sjove effekter med dem ved at bruge alle muligheder… også selvom de oprindeligt ikke blev lavet til at støje. Jeg synes det er meget spændende at bruge det gamle grej til at lave nye lyde på og flytte lidt grænser.
Hvis man går rundt med en lille trang til at vide mere om Shadows, Hank og ’lyden’, kan jeg varmt anbefale en tur til England den 22. september. Bruce Welch afholder en årlig event der hedder Shadowmania, og der er rigeligt af udstillede guitarer, plader og alt muligt Shadowsrelateret stof. Ikke mindst også Shadows-kopibands som leverer varen som var det i 1961. Der er ingen tvivl om at Shadowsmusikken og lyden stadig lever, en del store guitarister nævner også tit Hank som inspirationskilde. I øvrigt går der rygter om at Cliff og The Shadows bliver gendannet til en 50 års jubilæumstour i 2008… det kan da være at man lige skal have en billet hvis de kigger forbi Danmark…