| Information |

Clinic - lørdag den 1. oktober
Mange guitarister drømmer om at koble guitaren til computeren, og få den til at lyde lige så godt som når man plugger i en forstærker. Der er efterhånden kommet mange løsninger, der emulerer guitarforstærkere og effektpedaler – men lyder de ordentligt?
Nils Harbo er guitarist og producer, aktuel med ny udgivelse ”Mohavi”, hvor han har blandet ”rigtig” guitar med masser af software. På clinic’en gennemgår Nils Harbo nogle af de bedste guitarløsninger og sætter tilskuernes ører på en prøve – kan de høre forskel på en ægte amp og de digitale kloner?
Klassiske firmaer som Fender, Ampeg, Soldano, Seymour Duncan, Jet City og danske T-Rex indgår nu partnerskaber og samarbejder med IK Multimedia, der sælger software og apps med de klassiske brands påhæftet. Men kan guitarister være tilfredse med lyden?
Er der krig mellem analog og digital? Og kan man finde en vinder?
En inspirerende clinic, hvor du også får tips og tricks til bedre guitarlyd på computeren. Desuden vil Harbo demonstrere IK Multimedias guitar-app til iPhone/iPad og den helt nye Guitar Rig 5 fra Native Instruments. En clinic hvor fortid og nutid mødes i et spændende clash.