"No Bullshit" - Jazzguitar method

Bare man kunne spille lidt mere jazz’et på guitaren. Måske akkompagnere med nogle lækre jazzakkorder. Måske også spille en cool jazzsolo.
Tænker du sådan når du hører en jazzguitarist fortolke en helt almindelig standard melodi, som i hans version pludseligt er lækkert arrangeret, og de par akkorder du normalt bruger når du spiller den, bliver til et væld af avancerede akkordforløb - kombineret med melodiøse improvisationer. Jo - jazzguitar, det gad jeg godt kunne.

Inspireret, og fuld af lyst til at lære, lægger du måske vejen forbi det lokale bibliotek, hvor du sikkert finder ud af at emnet ’lær at spille jazzguitar’ er ganske populært, og at genren fylder pænt på hylderne i de fleste bibliotekers musikafdeling. Både kendte og ukendte jazzguitarister forsøger i velsmurte vendinger at overbevise dig om netop de har den helt rigtige metode til at lære at spille jazzguitar.
Bøger, videoer, og andet materiale slæbes måske med hjem, for nu skal der spilles jazz.

Som noget af det første er man nødt til at lære en masse nye engelske ord og fagudtryk, da at næsten alt materiale er på engelsk.
Modes, chord extensions, tritonus substitutions osv. Det lyder mere indviklet end det egentlig er, men det er selvfølgelig en ringe trøst for den som endnu ikke har styr på disse betegnelser.
De fleste jazzbogsforfattere anbefaler at man, gerne som noget af det første, anskaffer en såkaldt Fake Book, med alle de gamle jazz og swing standardmelodier. 
Den har du måske også allerede har lånt, sammen med bogen der forklarer og viser et-tusind-firehundrede-og-sytten forskellige akkorder.
Hvor lang tid kan det tage at lære - to, måske højest tre måneder, tænker du måske.

Den pentatoniske skala sidder forhåbentlig allerede hvor den skal, på rygraden, men desværre er der jo ikke meget jazz over sådan en fætter. Optimistisk kaster du dig derfor ud i doriske, frygiske, lydiske, mixolydiske skalaer. Hel- og halvtone skalatrin bliver gennemgået, analyseret, og memoreret. Og hva' så... 

På et tidspunkt går virkeligheden langsomt op for dig. Du har lært en masse skalaer, og andre ting, og det lyder overhovedet ikke som jazz når du spiller. Hvad er det der går galt?

Det er lige her du har brug for at mærke Jimmy Bruno (Online jazzguitar kursus) prikke dig på skulderen - med sin imaginære pegefinger - for at fortælle dig, at du er helt på galt spor.
’Ja så?’ konstaterer du lidt overrasket.

Jimmy fortsætter: ’Glem alt om at øve skalaer, lære om modes, og al den slags ting. Det er unødvendigt, og er mest teoretiske værktøjer som du har brug for, hvis du vil analysere musik, ikke for at spille musik!
’Jamen alle eksperterne siger…’ indskyder du måske spagfærdigt.

’B.S.’ Jimmy Bruno affærdiger alle invendinger, med denne reference til artiklens overskrift. ’Musik består af 3 elementer – melodi, harmoni, og rytme. Det er alt du behøver at forholde dig til, for at spille jazz, eller for den sags skyld, hvilken som helst slags musik. Punktum, Basta!’
’Nå OK!’ tænker man, ’Hvad er det så jeg har haft gang i indtil nu.’

Det skal her indskydes at ovennævnte oplevelse selvfølgelig er betinget af at du har tilmeldt Jimmy Brunos online jazzguitar skole, som er Internettets mest seriøse bud på (næsten) personlig jazzguitar undervisning.

’Melodier er langt mere interessante end skalaer’ fortæller Jimmy Bruno og fortsætter: ’Jeg kan med det samme høre om en guitarist har noget på hjerte - melodisk - eller om han bare lirer skalabaserede licks af’. 

At han på sekunder er i stand til at analysere hvad han hører, vises der flere eksempler på i det materiale der er på hans hjemmeside.

’Det er sådan at når du øver på skalaer begynder du på en bestemt tone, og ender på en bestemt tone. Hvad enten du er opmærksom på det, eller ej, så er det en kadence, og den slags har afsmittende virkning på den måde du tænker og hører toneforløb. Glem skalaerne, og begynd i stedet at tænke i melodier. Små korte melodistumper – bestående af tre, fire, måske fem toner. Melodiske fraser.’

’Skalaer bringer dig ingen vegne, og skalaer gør dit musikalske udtryk helt forudsigeligt, og dermed også kedsommeligt.’

’OK - melodier. Tjo - det lyder jo fornuftigt nok!’ tænker man. ’Måske har manden fat i noget der’. Den første tvivl på bibliotekets mange autoriteter begynder at melde sig.
Jimmy Bruno forklarer:
’Alle kan spontant finde på små melodistumper på højst 4-5 toner, men også gerne færre toner,’ og fortsætter
’Det er virkelig betyder noget er at du hele tiden selv finder på noget nyt. At de toner du spiller, ikke er en del af noget indøvet, - som eksempelvis et skalaforløb.’
’De korte spontane fraser må ikke involvere brug af hukommelse (underforstået, tillærte mønstre af toner, også kaldet licks), men udelukkende bygge på et spontant valg af toner. 3-4-5 toner er passende i begyndelsen. Senere udvikler denne færdighed sig automatisk, således at man spontant kan opbygge længere og længere forløb.’

Selv om det der kommer ud af anstrengelserne i begyndelsen måske, musikalsk betragtet, er uhyre simpelt, så er det ægte improvisationer, og et vigtigt første skridt på vejen mod at kunne spille jazzguitar.

Nu er det selvfølgelig ikke bare helt tilfældige toner du kan anvende. Jimmy Brunos metode bygger på det faktum at et toneforløb, der svarer til de hvide tangenter på et klaver, kan spilles i fem positioner på gribebrættet, ved hjælp af ’The Five Shapes’ som han kalder dem. Hvor eksempelvis den enstregede oktav kun eksisterer et sted på et klaviatur, så kan den spilles flere steder på en guitars gribebræt, hvilket bidrager til forvirringen, og gør guitaren ganske svær at overskue.

The Five Shapes er ganske enkelt fem fingersætninger der tilsammen dækker 12 bånd, og som når de sidder på rygraden effektivt i guitarens gribebrædt. Når du behersker mønstrene, kan du spille et givet melodisk forløb, overalt på gribebrættet, og i de fleste tilfælde uden at skulle ændre fingersætning. Begynder det at give mening? Det gør det når man prøver, og det er helt logisk når man har gennemskuet det. Det er lidt en åbenbaring når man oplever at man hele tiden ved præcis hvilke toner man har 'under fingrene' uanset hvor på gribebrædtet man befinder sig. En virkelig god fornemmelse. 

Mine elever skal ikke være kloner af mig, men nå frem til deres eget udtryk, forklarer Jimmy Bruno. Derfor indgår intet nedskrevet melodisk materiale i undervisningsmaterialet. Heller ikke afskrifter af diverse soli. Det er elevernes eget potentiale der skal stimuleres og udvikles. Talentet afgør hvor langt de kan drive det, men jeg foretrækker at lytte til en (måske) teknisk mindre dygtig guitarist, der udtrykker sig med indlevelse, og spontant melodisk. Jeg orker ikke at lytte til en guitarist der med stor teknisk dygtighed serverer imponerende indstuderede skalaløb. Det er helt uinteressant.
Hans tilgang akkorder, og til at spille akkompagnement er en meget vigtig del af undervisningen.
Selvom det lyder meget kompliceret når han spiller akkompagnement, så findes der i hans verden kun fire akkorder – men det må du tilmelde dig kurset for at høre mere om.

At Jimmy Brunos metode virker kan man overbevise sig selv om, ved at studere nogle af de mange videoer han modtager fra sine online elever. En vigtig del af undervisningen foregår ved hjælp af elevernes uploadede videoer, som Jimmy Bruno personligt analyserer, og kommenterer med anvisninger på hvad den pågældende elev skal gøre for at udvikle sig. Alene hans kommentarer til de forskellige videoer er en guldgrube af viden, og prisen for kurset værd.
Hele kurset indeholder materiale nok til at holde dig beskæftiget i flere år, og det er med garanti et af de mest seriøse bud på on-line guitarundervisning du kan finde. Det handler om jazzguitar – og hvis du har en svaghed for den type musik, så bør du tjekke hans side ud.

Siden denne artikel er skrevet, er Jimmy Brunos gamle guitarskole lukket på grund af uoverensstemmelse med de samarbejdspartnere han havde. Jimmy Bruno er musiker, ikke computerteknikker.
En ny side er etableret i begyndelsen af 2011, og den er ligeså seriøs som den gamle.

www.jimmybruno.com