| Information |
| Information |
Tekst: Søren Wedderkopp - VGSM 2009
”Henning Hansen og Daniel Larsen fra Hansen-Guitars tog et udvalg af guitarer med ned til Medley’s studier og inviterede nogle guitarister til at komme og prøve dem”, fortæller Tim i en pause under studiearbejdet med hans nye plade. ”Jeg var en af guitaristerne, og jeg syntes de lød rigtig godt og føltes rigtige. Så det kunne være sjovt at prøve at få lavet én til mig selv.”
Henning Hansen var selvfølgelig med på ideen med det samme – det var det, besøget gik ud på – og arbejdet med at finde den rigtige formel for Tims guitar gik i gang.
”Den får en telecaster-krop og en hals af mahogni med gribebrædt af rosentræ. De to sidste dele er modelleret efter min Gibson Hummingbird fra 1967. Kroppen er af mahogni, som de trasher, så guitaren ser gammel og hærget ud. Derudover har de en metode til at behandle træet, så guitaren fra første færd har de samme lydmæssige egenskaber som de bedste gamle guitarer – den syngende og komplekse lyd af gammelt og vellagret træ. Hansens opgave er i virkeligheden at fusionere mine to yndlingsguitarer: Halsen og gribebrædtet fra Gibson’en og lyden – eller i det mindste pu’erne – fra min vigtigste elektriske, en Rickenbacker 480 fra 1974.”
Guitaren bliver konstrueret med fast stol, da Tim ikke bruger vibrator, og den bliver sat op til hans foretrukne strengetykkelse, som er 10-52 (han bruger 12’ere på den akustiske). Pu’erne bliver håndlavet af Hansen-Guitars, som regner med at eksperimentere sig frem til den rigtige lyd sammen med Tim. Derudover får guitaren en piezo type pu ved stolen, så den kan lyde som en akustisk, ved at Tim vipper en kontakt.
”Mange af vores numre kræver, at jeg spiller akustisk i den ene halvdel og elektrisk i den anden. Jeg har en Telecaster, der har den samme funktion, men fra fabrikkens side er det indrettet, så man skal stille volumenkontrollerne for at skifte fra den ene lyd til den anden. Det er der simpelt hen ikke tid til, så jeg har fået den wiret om, så der er en switch i stedet. Vi bruger det samme system på Hansen guitaren. Båndene bliver almindelige af tykkelse med en anelse ekstra højde for spillekomfort og sustain.”
Har du fået bygget custom guitarer før – og er der tale om, at Hansen vil til at markedsføre en TC Custom?
Tim slår tanken hen med et smil: ”Jeg har aldrig før prøvet at få bygget en før. Der har været nogle henvendelser fra forskellige byggere, men det har aldrig føltes rigtigt før nu, så jeg har altid takket nej. Og der er i hvert fald heller ingen planer om, at der skal være en egentlig Tim Christensen custom guitar – det har aldrig været på tale. Selv om de nok bygger nogle stykker i denne omgang for at være sikre på, at de får det rigtige frem, som vi har talt om. Jeg er især ret imponeret over, hvordan de kan relic’e guitaren. Jeg kan godt lide, at den ser ud som om den har fået nogle tæsk – sådan som min Hummingbird f.eks. ser ud bag på halsen. Så det skal de nok eksperimentere en del med for at få den helt rigtige effekt frem.”
Men hvordan kan det være, at en mand, der kalder sig selv guitar-snob, ikke spiller på vintage Fender eller Gibson, men i stedet bruger en Rickenbacker 480 fra 1974?
”Det er jo aldrig til at sige på forhånd, hvilken guitar man går bedst i spænd med. Den her Rickenbacker hang gennem flere år på væggen hos SuperSound i København, men var ikke til salg.
Jeg havde altid spurgt, om jeg ikke måtte købe den, men den skulle indgå i udstillingen, sagde de. Men så en dag kom jeg derind, og så var den alligevel til salg, fordi de var ved at rydde ud i nogle ting. Og så købte jeg den for 5000 kr. Men jeg fik først spillet rigtigt på den efter Dizzy-tiden.”
Snobberi eller ej, så er Rickenbackeren efter Tims mening en crappy guitar – ikke særligt godt træ og ikke særligt godt bygget. Halsen er boltet på, men hullerne til skruerne er ikke særligt præcise, og han har ikke noget særligt godt at sige om den. Faktisk er den noget lort. Men den lyder rigtigt, og den har gennem stort set hele hans solokarriere været hans guitar nr. 1. På scenen er den backet up af to andre magen til.
Ud over Rickenbacker’en, Hummingbird’en og den kommende Hansen har Tim mange guitarer – han ved ikke selv helt hvor mange. En del af dem er til salg i et af den slags forsøg på at rydde ud i samlingen, som af og til griber guitarister med en vis succes, og som lider af GAS (Gear Acquisition Syndrome, formentlig en almindelig kendt diagnose blandt læserne af dette magasin). Hvis man vil have en chance for at få sig en guitar, der tidligere har været spillet på og ejet af en af Danmarks dygtigste og mest succesrige komponister/guitarister nogensinde, skal man altså holde øjnene åbne i fremtiden. Tim har ikke lagt sig helt fast på, hvad der skal sælges, men er nogenlunde sikker på, at der i hvert fald kommer en Mosrite ’65, en sunburst Telecaster ’69 og en pre-war Martin 017 på markedet. Måske også en af Rickenbacker’ne.
Er der for dig forskel på en spille-guitar og en samle-guitar?
Ideelt set skal det jo helst være det samme. Jeg er ikke så snobbet, at jeg kunne finde på at købe en guitar bare fordi den var fra det rigtige årstal eller havde det rigtige navn, hvis den ikke også var god at spille på. Jeg er heller ikke typen, der køber en vildt dyr guitar for bare at stille den ind i et skab, så jeg kan sælge den igen med fortjeneste senere. Jeg har for nylig købt den ultimative samlerguitar – en Olympic White Fender Stratocaster fra 1963, og den er ualmindeligt fed at spille på. Og så købte jeg den, fordi den var magen til den guitar, som min første guitarmentor havde. Det var min pædagog på fritidshjemmet, og det var i virkeligheden ham, der fik mig i gang med at spille. Jeg var vildt imponeret af ham, og han havde en Stratocaster fra 1963 i Olympic White, så det måtte jeg også have. Den ser rigtig ud, og den lyder godt, også når den ikke er sat til. Det er i øvrigt noget, Henning og Daniel har lært mig – at lytte til en elektrisk guitar uden strøm på. Det er den sikreste måde at finde ud af, om det er brugt et godt stykke træ til guitaren.
Kan du beskrive nogle af de lyde, du leder efter – eller er det altid bestemt af sangen?
”Jeg leder ikke efter en bestemt lyd – eller rettere: Jeg tror ikke, at der er en bestemt lyd, som gør, at du kan høre, at det er mig, der spiller. Men jeg har selvfølgelig en lyd inden i hovedet, og den går jeg efter, når jeg spiller. Jeg vil ikke lyde overlegen, men jeg tror, at jeg kan få nogenlunde enhver guitar til at lyde, som den skal – for mig. Det ligger nok i virkeligheden mere i måden, man spiller på, end i hvilken specifik guitar, man spiller på.”
Hvilket instrument komponerer du på?
”Jeg skriver stort set alle mine numre på min Hummingbird.”
Bruger du særlige stemninger?
”I Dizzy Mizz Lizzy tiden brugte jeg en japansk bygget Stratocaster fra slutningen af 80’erne. Det er nok ikke den guitar, du skal have fat i, hvis det er den klassiske strat-lyd, du er ude efter – det var mere en allround elektrisk guitarlyd, der kom ud af den. Men det var den første kvalitetsguitar, jeg havde, og den gjorde jobbet aldeles glimrende. Af hensyn til lyden i bandet, droppede vi tuningen en tone på alle strenge. Nu om dage arbejder jeg en del med drop-D og åbne stemninger – men mest med helt normal EADGHE.”
Hvad med forstærkere?
”Jeg har prøvet en del forskellige forstærkere. En gang i midten af halvfemserne fandt jeg en AC30 top, som jeg syntes så lidt cool, retro-agtig ud, så den købte jeg. Den var heller ikke særligt dyr den gang. I Dizzy-tiden lød den helt forkert, den var ikke heavy nok, men siden da har jeg sværget til den. Der er intet over og intet, der kommer op på siden. Jeg har prøvet mange af de forskellige boutique amps (ingen nævnt, ingen glemt), men der er intet, der lyder lige så godt som min Vox. Jeg bruger den med et 412 Marshall kabinet – nogle gange to af dem. Der er mange, som synes at det er lidt voldsomt til Vox’en, men den trækker dem fint, og lyden er helt perfekt.”
Tims nye guitar er klar til Vintage Show, hvor manden og instrumentet kan mødes på Hansens stand.