| Information |
| Information |
Tekst: Nils Harbo - VGSM 2008
Volumeknap - vintageudstyr - og gammelt venskab
Henning Kaae er et beskedent menneske, der har et ydmygt forhold til sin musik. Andre tøver ikke med at kalde ham et ’gudsbenådet talent’. Den talentfulde guitarist har gennem snart 25 år sat sit kraftige aftryk på det fynske musikmiljø. Ikke mindst på hjembyen Svendborg.
Bands som Hendrix Tribute, Stevie Ray Vaughan Jam, har med koncerter på Skanderborg Festival, og andre steder, gjort ham kendt uden for øen. Det samme har jobbet som sidemand hos RockNalle.
- Det skal komme fra hjertet, siger Henning Kaae, når man spørger den 42 årige guitarist og sanger om hans stil. – Når jeg spiller en solo, er den aldrig indøvet eller planlagt. Musikken opstår på stedet, og det skyldes nok, at det er den ”bluesy” ånd og stil, der er min største inspirationskilde.
Henning Kaae startede med guitarspillet som 9-årig, hvor han fik undervisning af storebroderen Finn. Der blev snuset til klassisk undervisning og noder, men ”at spille på øret”, blev det vigtigste værktøj i de unge år, hvor bands som Deep Purple, Pat Travers og Rush, kom til at præge den unge Kaae. Det er dog en anden bror, Preben, der spiller trommer, Henning Kaae gennem årene har haft det tætteste musikalske samarbejde med.
Ifølge bassisten Ole Hansson, der har spillet med Kaae i forskellige sammenhænge siden midten af firserne, er Kaae udstyret med et gehør ud over det sædvanlige. – Han er det mest musikalske menneske, jeg nogensinde har spillet med, siger Hansson, og når du spiller et job med Henning, så ”går det altid hjem”.
Henning og Hendrix
Det startede ikke med blues for den unge Kaae. – Men i dag er jeg vendt tilbage til ”kernen”, både i spillestil og udstyr, siger han, da vi fanger ham en formiddag i Svendborg for et interview om musik, guitarer og udstyr.
Henning Kaae fremhæver rootsmusik, Jimi Hendrix, Stevie Ray Vaughan og Jeff Beck som de største inspirationskilder på guitarfronten.
Jimi Hendrix var 23 år gammel og godt i gang med at grundlægge sin stil og karriere, da Henning Kaae blev født. Man var begyndt at lægge mærke til den unge mørke mand, der kunne spille gnistrende rockspade i en verden, der ellers var domineret af hvide guitarister. Hendrix var da allerede i Little Richards band, havde spillet kort med Arthur Lee og Ike & Tina Turner og var på vej ind i Curtis Knights backingband.
Hendrix brød for alvor igennem i 1966, først i England og året efter i USA og resten af verden med den banebrydende koncert på Monterey Pop Festival, hvor han bogstaveligt talt satte ild i guitaren. Men Hendrix døde allerede d. 18. september 1970. I datidens lys stod han lidt som en rastløs, provokerende hippie, der var en torn i øjet på det etablerede. Men eftertiden skulle slå fast, at han var en genial guitarist, der revolutionerede guitarspillet og rockmusikken.
Da Hendrix stillede ’wahwah-pedalen’, var Henning kun fem år, så det var først senere at han begyndte at dyrke Hendrix.
- Det, der slog mig omkuld ved Hendrix musik, var volumen. Og energien, forklarer Kaae. Det var utroligt så meget power, han kunne få ud af få virkemidler, og få pedaler. Men også hans numre og riffs er geniale.
Stevie Ray Vaughan, har også haft stor betydning for Kaae. Bluesguitaristen fra Texas slog for alvor sit navn fast, da David Bowie i 1983 inviterede ham til at fylde blå toner på succes-albummet ”Let’s Dance”.
Ingen Speed King
- Omkring det tidspunkt fik jeg nogle kassettebånd af min bror med Stevie, og her var noget helt nyt, fortæller Henning Kaae om oplevelsen. Jeg hørte båndene igen og igen. Stevies stil, med en guitarlyd, der ikke er overgainet, er fantastisk, med blueslicks, der teknisk er rigtig godt udført og der var noget forfriskende over trioformen (i bandet Double Trouble, red.).
Også Jeff Beck har også haft stor betydning for Henning Kaae. – Beck er helt sin egen, med sin specielle syngende tone og fingerspil, forklarer Kaae om den engelskfødte guitarist, der stadig lever. Og som Jimi Hendrix i øvrigt regnede for en af sine venner.
- Jeff Beck er jo ingen ”speed king”, siger Kaae. Men jeg er fascineret af hans mere ”syngende” facon, med god brug af volumeknappen på guitaren, vibratoarm og de meget spændende guitarting han får frem på den måde. Jeg selv er også begyndt at spille meget med fingrene, i stedet for med plektrum. Og i min egen stil og sound bruger jeg meget volumenknappen, fremhæver Kaae, der bl.a. kan lave en orgelagtig, mørk tone på denne måde. Det bruges flittigt, når der spilles numre af Almann Brothers Band, som Kaae for tiden dyrker.
Mark Knopfler er også kendt for at ikke at bruge plektrum, men Kaae har aldrig rigtig fattet interesse for Knopflers spil. – Jeg tror det er noget med stilen, så ham har jeg aldrig rigtig dyrket. Det skal helst have lidt kant, synes jeg; og Knopfler er nok for pæn og clean til mig.
Nyt og gammelt
Henning Kaaes favoritguitar er en 1979 Strat, der ikke er modificeret, bortset fra at pickupperne er skiftet til Fender Texas Special. Kaae er glad for sin Strat: – Det er som om at man ”kan det hele” med volumeknappen. Og når jeg f.eks bruger volumen sammen med min Fuzzface (distortionpedal, red.), så mister man ikke top, når man skruer ned.
Som det fremgår af Hennings gearlist, så hører et par Fender Showman og Super Reverb fra de tidlige 70’ere til blandt favoritforstærkerne. Sammen med en modificeret Marshall plexitop 100 watt Superlead, der har fået preamp med mere gain – og dermed lidt mere saft.
Til daglig arbejder Kaae i en musikforretning, så han er konstant omgivet af musik.
Musik ved disken
Arbejdspladsen er Musikhuset i Svendborg, hvor Henning Kaae allerede som ung begyndte at hænge ud efter skoletid og senere kom i lære. Mange lokale musikere nyder godt af Kaaes store ekspertise, når der skal købes instrumenter. Det er imidlertid ikke alle, der har råd til at investere i det relativ dyre ”autentiske” vintageudstyr. Hvad mener Henning Kaae så om de nye modelingforstærkere, der står i butikken?
– Jeg er imponeret over fx Line6 og Vox, siger Henning Kaae, men det skinner igennem at han personlig ikke har det så nemt med de nye typer amps. – De gør et godt job og er fantastisk praktiske for musikeren, der hurtigt skal skifte lyd på scenen. Men der er et eller andet med følelsen. Lyden er ganske vist utrolig tæt på, det kan være svært at høre forskel, men feelingen, når man spiller med forstærkeren, er ikke helt det samme. Jeg har også bemærket, at min måde at bruge volumeknappen ikke fungerer så godt på de nye amps. Måske er der indbygget noisegate eller compressor, der gør noget – det fungerer i hvert fald ikke så godt, som på de gamle forstærkere.
Roterende split
Når det kommer til valg af pedaler, afspejles Henning Kaaes forbilleder også tydeligt. – Spiller vi Hendrix med trioen, så er det naturligvis Vox wah wah, Fuzzface, Univibe og Marshallen, der kommer i sving, forklarer Kaae. – Spiller vi Stevie Ray, så bruger jeg gerne Tubescreamer før Showman’en. Og jeg splitter altid signalet, jeg er ret glad for min Hughes & Kettner Rotosphere, der klarer det job og fungerer som leslie, afslører Kaae. Guitarerne stemmes en halv tone ned og strengevalget ligger som regel på et .011-sæt, når det er Stevie Ray Vaughan, der ellers brugte GHS Custom Nickel Rockers i tykkelsen .013", .015", .019", .028", .038", .058" (indtil 1989, hvor den tynde e-streng blev skiftet til .011 på råd fra Vaughans guitartekniker) – Så tykke strenge spiller jeg alligevel ikke med, siger Kaae, der også forklarer at det er nødvendigt med .010-strenge, hvis man skal efterligne Jimi Hendrix stil.
Sumpet lyd
Henning Kaaes guitarsamling er ikke verdens største, - men heldigvis har jeg en gammel ven, der er samler, fortæller Kaae. Venskabet holder fint til at kostbarhederne fuldt ud bruges af Henning konstant, herunder en dejlig Gibson SG 1978 og en 1969 Fender Telecaster. Den sidste tages med på Vintage Show i år. -I soulbandet bruger jeg Telecasteren, en wah og Tube Screamer sammen med Super Reverben, så jeg kan ramme en soulstil a la James Brown.
På den akustiske front er Kaae meget glad for en gammel svensk Crafton guitar, der har tilhørt moderen. – Den har en lille størrelse med en god ”roots”-lyd, forklarer Kaae. - Jeg har også en Levin, svensk western og en 12-strenget Yamaha, der er stemt godt ned, så den får en sumpet lyd, akkurat som man kan se på det kendte filmklip med Jimi Hendrix.
I filmklippet, der stammer fra en dokumentarfilm om Hendrix, sidder Hendrix med indianerfjer i hatten på en barstol og spiller den akustiske blues ”Hear My Train a Coming”. Guitaren er en 12-strengs Yamaha, der er stemt ned i C. (Det sjældne klip findes også på DVD’en ”Jimi Hendrix” og kan ses på YouTube, red.)
Har Kaae nogle gode råd, til unge musikere, der starter op?
- Det gælder om at komme godt i gang, f.eks. med at spille noget materiale, man virkelig elsker, siger Kaae, der mener lysten og entusiasmen skal være i højsædet. – Det er også vigtigt at spille sammen med nogen. Det lærer man virkelig noget af. Jeg har mange gange set musikere, der spiller ret godt one-man, men falder helt til jorden, når de skal spille sammen med andre. Så find nogen at spille med! lyder det fra Kaae, der nu får mere travlt. Det er ved at være over middag og efterhånden kommer der flere kunder i butikken.
Henning Kaae kan opleves med Fromholts Soulband, der spiller på Vintage Show lørdag.
www.henningkaae.dk
HENNING KAAE GEARLIST (i uddrag)
Guitarer:
Fender Stratocaster 1979`Anniversary m. Texas Special pickups
Gibson SG 1978 m. Classic 57 pickupper.
Fender Telecaster 1969.
Forstærkere:
Fender Dual Showman 100w top
Fender Super Reverb
Marshall 100w Superlead.
Pedaler:
2 stk. Ibanez Tubescreamer (TS 9 og TS 808), Vox wah, Dallas Arbiter Fuzzface, Dunlop Univibe, Huhges & Kettner
Rotosphere,
Roger Mayer Octavia
CD-UDGIVELSER (i uddrag)
Cues: Kick your neighbour (1996)
Kaae & Maribo: ”Impulse” (2000)
PK Swingband: ”Beat” (2004)