| Information |
| Information |
”Jeg synes bare man skal spille til fingrene falder af.” siger Uffe Steen, når man spørger hvad han synes om, at mange lærer at spille efter videoer på nettet, uden at lære noget om musikkens grundregler. Han pointerer, at al det der med teoretisk viden kan man sagtens lære senere.
”Men husk lige at holde skuldrene nede, og indøv langsomt,” lyder et godt råd.
’The Blues’ stammer ikke nødvendigvis fra bunden af en flaske Bourbon, eller en ussel tilværelse på samfundets skyggeside. Når Uffe Steen, docent ved Musikkonservatoriet i Århus, hver morgen ser sig i spejlet, viser spejlbilledet også en af landets fremtrædende jazz og blues musikere. En jobkonstellation mange af os næppe har skænket en tanke, da karrieremulighederne blev overvejet.
Århus er landets førende bluesscene, og Uffe Steen har ti fingre med i spillet i mange af de ting der foregår, når der spilles sammen på kryds og tværs. Blues og jazz fans kender ham bedst fra Blue Junction, som opnåede international opmærksomhed i efteråret 2001, da orkesteret modtog den fornemme amerikanske Real Blues-pris for "Best Live European Blues Recording 2000". En præstation der blev gentaget i 2003.
Når Uffe håndterer guitaren er man spændt. Hvad sker der nu! Hvilke finurlige detaljer bliver man præsenteret for. Han besidder en uforudsigelighed, og et virtuost overskud, der til fulde gør brug af instrumentets potentiale. Med hans egne ord, så kan guitaren det hele. Når du spiller blues, siger han, har den en sangbar kvalitet, med vibrato og vrid. Det samme instrument kan spille jazzharmonier, og bag en sanger kan man lave perfekte strums, eller mønstre på guitaren. Man kan lave percussionlyde, samtidig med de rene toner.
”Oven i det hele kan man så lægge det væld af effekter man kan tilføje elguitaren – det gør mulighederne nærmest uendelige,” konstaterer han.
”Jeg er optaget i mange retninger lige nu,” fortæller Uffe, på spørgsmålet om hvad han går og pusler med for tiden, - ”men jeg vil da benytte lejligheden til at gøre reklame for min egen nydannede trio, hvor jeg dyrker egne instrumentale numre.”
”Jeg har allieret mig med to fremragende folk fra Århus, Thomas Sejthen, på bas, og Jesper Bo Knudsen på trommer, og vi skal have lavet en studie CD.
Vi har kun få jobs lige nu, men jeg håber rygtet breder sig, lidt efter lidt, så vi kan komme mere ud på stederne. Musikken er meget melodisk/rytmisk, og der er plads til begejstring.
Ellers er hot shots lige nu ’Shades of Blue’. Det er Contemporary Chicago blues med Danmarks bluessanger nummer ét, og komponist, James Loveless. På bas har vi den uforlignelige Morten ’Basic Bass’ Brauner, og Claus Daugaard på tætte trommer. Og så selvfølgelig mig, sagde hunden. Der er gang i den biks skulle jeg hilse og sige. Vi har udsendt en ny live CD, for ikke så længe siden.
Så er der jo ’MC Hansen band’, med dejlige sange af MC Hansen i ’Folk’ præget stil. Her har jeg stor fornøjelse af at medvirke med klangfarver.”
Man kan ikke beskylde Uffe Steen for at ligge på den lade side, for han når også lige at være med i det pop orienterede band ’Circles’ med melodisnedkeren Thomas Reil, og PiaTrøjgaard på vokal, som han udtrykker det.
Hun burde være kendt af alle, slår han fast, og fortæller at begge grupper faktisk er ude med CD’er lige nu. På spørgsmålet om han altid har fumlet rundt i forskellige genrer - lige som de fleste andre - falder svaret prompte.
”Jeg har altid været meget nysgerrig og fordomsfri. Jeg elsker alle stilarter, og ja - derfor har jeg da fumlet rigtigt meget.”
Når man dyrker blues intenst, som du gør, er det så ikke svært at blive ved at forny sig – hvordan undgår man at ende i klicheér?
”Klichéer er nok en nødvendighed for, at man kan genkende stilen som blues.” siger Uffe, og fortsætter. ”Bluesfraser er måske hurtigt lært, men når jeg underviser i bluesguitar, arbejder jeg med hvor i soloforløbet folk placerer fraserne. Lad mig give et eksempel. Begynd med en simpel frase, hold en pause, og lyt til hvordan bas og tromme kører solidarisk videre underneden. Du skal forestille dig at dit spil er pickuppen på en pladespiller, som du løfter op og ned fra rillen, mens LP’en roterer underneden. Du kan variere hvornår, og hvor længe pickuppen holdes nede i rillen, altså hvornår, og hvordan du spiller en frase i forhold til den underliggende rytmegruppe.”
Når man spørger Uffe Steen hvordan han vil karakterisere en god solo, præsenteres man for en afstikker over i litteraturens verden.
”En god solo, er en der overrasker, og giver nyt liv til sangen eller melodien. En god opbygning er vigtig.” forklarer han, og sammenligner opbygningen af en god solo, med opbygningen af en novelle.
”Læseren (publikum) skal gribes fra starten, præsenteres for en spændende historie, og gerne en overraskende slutning.
Der er mange måder man kan øve den slags opbygning på. At skifte én position op for hvert kor, kan være et eksempel. Man kan også prøve at huske den højeste tone man lige har spillet, og så gå gradvist én tone højere op undervejs i soloen. Spændingen øges, når tonehøjden stiger.
Så skal man selvfølgelig undgå at soloen mister intensitet før tid. En metode jeg ofte anvender, er at gentage en simpel frase om og om igen lige inden et nyt kor, for på den måde at øge spændingen op til næste kor. Eller jeg laver måske et sammenhængende løb fra det dybe leje til det ender på den højeste tone, som jeg lader hænge en tid.”
Når du spiller en solo, tænker du så i modes, skalaer og akkordmønstre, eller tænker du i melodiske baner?
”Selv om jeg har været igennem hele møllen med modes, skalaer og akkordmønstre, er svaret nok, at jeg tænker mest på gøre naturlige melodiske fraser ’rytmisk’ overraskende. Jeg holder f. eks. af at ende lige på frasen, der hvor jeg plejer at ende på lift. Det giver en god stabilitet og overrasker samtidig én selv, så man undgår at ryge i vanens trædemølle.”
Strengene på Uffes guitarer er et kapitel for sig. En venstrehåndsguitar, hvor strengene er monteret, som om det var en almindelig højrehåndsguitar der bruges som venstrehåndsguitar. Når vi guitarister ser en anden guitarist spille, følger vort blik for det meste hans venstre hånd. Vi forsøger at aflæse spilletekniske detaljer, og den slags ting, ved hjælp af fingrenes bevægelsesmønstre. At aflæse Uffe Steens teknik, er omtrent som at forsøge at skrive sit eget navn, kun ved hjælp af et spejlbillede.
Er der anderledes muligheder med den tynde streng øverst, f.eks. i forhold til at vride strengene?
”Jeg er næsten sikker på, at jeg ville lyde som i dag, hvis jeg spillede normalt, fordi min måde at frasere på, er den lyd jeg har indeni. Der findes i hvert fald højreguitarister, der kan få samme sound frem. David Gilmore, Mick Taylor, Peter Green for at nævne nogle få.”
A propos lyde som! Det kan være svært at identificere en guitarist blot ved at høre ham spille, men nogle genkender man allerede efter få toner. Hvad er det de gør?
”Går radikalt imod tidens tendenser, tror jeg. Eller fornyr dem.
The Edge var nyskabende i sin tid ved ’ikke’ at spille bluessoloer, men mere delay flader. Montgomery (Wess – red.) spillede ’uden’ plekter og lød meget bedre end de fleste samtidige. Pat Metheny spillede ’uden’ vibrato og distortion. Peter Thorup havde en tommelfinger, en Strat, en Twin Reverb, og en ledning, i en tid med et væld af pedaler.”
Internettet flyder med videoer der viser forskellige guitarhelte udføre den ene mere spektakulære solo, efter den anden. Selv computerspil som ’Guitar Hero’ dyrker guitarsoloen. Akkordguitar, rytmeguitar, hvem gider det? Det forekommer ikke specielt glamourøst.
”Er det så galt i dag?” - siger Uffe Steen. ”Jeg synes nok at de nye bands dyrker rytmeguitarmønstre frem for solospil. I den forbindelse vil jeg da lige nævne Århus gruppen ’Striving Vine’, et upcoming band, der dyrker det på en fantastisk måde. De skriver de flotteste sange, og i den stil savner jeg ikke leadguitar et øjeblik.” Check dem på My Space, anbefaler han.
Dit eget akkordspil lyder avanceret, men du bruger omvendt ikke mange svære greb. Kan du forklare hvad det er du gør?
”Det er lidt svært at beskrive med ord, og er også lidt afhængig af hvad rytmerollen er.
Jeg holder af at nøjes med 2 toner ad gangen, frem for akkordgreb med 3 eller 4 toner. Man udvikler på den måde at kunne høre, hvor man synes tonerne skal gå hen. Lad f.eks. én tone blive liggende mens den anden bevæger sig. Lidt som man hører det i barokmusik.
På den måde bliver lyden mere luftig og man kan overskue mere. Man kan starte med små ’udflugter’, og så udvide idéerne gradvist. Jeg bruger mest D og G strengen til det, hvis jeg spiller backing.”
Når du spiller udvidede akkorder, ser du så akkorderne for dig, i intervalform, eller som treklange oven på hinanden?
”Helt klart som treklange oven på hinanden. Det er nøglen til at kunne beherske noget, der kan lyde avanceret, med få hjerneceller.”
Uffe Steen laver en clinic på dette års guitarshow, hvor du kan stille spørgsmål om alt, fra akkordsspil, til guitareffekter uden pedaler. Alle er velkomne til at benytte denne lejlighed til at suge til sig, når Uffe lukker op for posen med viden.
Af forskellige grunde har mange paraderne oppe, når de hører betegnelsen jazz. Hvad betyder jazz for dig?
”For mig er jazz en mulighed for at udforske udviklet harmonik og rytmik, og så er det den ultimative platform for improvisation.
Der er dog hele tiden diskussionen om jazz er en stilart, eller om det er en måde at anskue improvisation på.
Nogle jazzfolk, som er ægte improvisatorer, føler sig nok belastet af ordet jazz, da publikum måske forventer noget glad traditionel jazz. I stedet får de så en gang eksperimenter. Jeg synes der er brug for begge dele.
I virkeligheden tror jeg det sværeste er, at være en kompetent mainstream musiker. Det giver ingen kunstlegater, og på den anden side sælger det ikke så godt som glad og genkendelig jazz.”
Modes, udvidede akkorder, tritonuserstatninger, polyrytmik m.m. Hvor meget tænker du på den slags ting mens du spiller?
”Det er noget jeg udvikler hjemme, men gudskelov glemmer helt til koncerter.
Det eneste der tæller for mig, er publikum, kompositionen og sammenspillet med de andre.”
Du komponerer også. Sætter du dig med guitaren, og venter på at inspirationen indfinder sig, eller er det en organiseret proces, hvor du systematisk bearbejder en idé, indtil værket er fuldendt?
”Det er tit systematisk i starten med mange timers arbejde frem og tilbage.
Til sidst, når jeg bliver træt, sidder jeg lige og klimprer lidt, og – ja, så kommer der pludselig et helt nyt og bedre nummer på 3 minutter, og så kan jeg ofte se hvor fortænkt det første nummer var.
Alligevel var det hurtige nummer nok ikke kommet uden den første proces.”
Når jeg arbejder, forklarer Uffe, så kommer det hele faktisk samtidig. Jeg er alt for utålmodig til f.eks. at vente med at harmonisere en melodi. Den en frase tager den anden, og der opstår en struktur på nummeret, som oftest er den rigtige.
På spørgsmålet om kreativitet, inspiration, og hvad han gør hvis idéerne ikke ligefrem står i kø, svarer han:
”Jeg prøver på at acceptere tilstanden, hvilket i sig selv er en udfordring.
Jeg plejer også at lytte til klassisk musik, eller kirkeklokker. Eller slå græsset. Jeg skal helst have inspiration fra noget, som ikke er for tæt på min egen metier.”
Er der nogen du vil fremhæve, som har haft speciel indflydelse på din musikalske udvikling?
”Jørgen De Mylius præsenterede alt pop og rock da jeg var teenager.
Den britiske scene Beatles, Stones ,Mayall, Yardbirds , Troggs.
Det fynske musikkonservatorium, hvor jeg studerede klarinet (ja sørme!)
Alle mine medspillere igennem årene, specielt Jens Jefsen, Holger Laumann,
James Loveless , Morten Brauner, Ole Frimer, Lennart Ginman, Adam Nussbaum, Valdemar Rasmussens salmetrio samt alle de andre som også burde være nævnt.
Gennem min gang på konservatoriet i Århus får jeg tit CD’er eller demoer fra unge bands, og solister, som jeg sætter på med fornøjelse. Der er en frodig underskov af fantastisk talent rundt omkring i landet. Og det, at de er så langt fra min egen stilmæssige formåen, giver ny energi ind i min egen musikramme.”
Har du nogen øvelser og rutiner man kan bruge for at holde sit spil friskt og inspireret?
”Her er en lille vifte af ting jeg selv har glæde af at gøre:
1) Øv på hvad som helst hjemme, men glem det når du spiller med andre.
Det kommer nemlig først naturligt når du er blevet lidt ligeglad med om det kommer.
2) Inden du spiller, da lyt til bassen eller klaveret. Brug andres rytmefigurer som inspiration til at starte solo eller backing.
3) Læg dig ultra tæt rytmisk sammen med trommen og mærk at det rykker vildt.
4) Lad være at spille ved første indskydelse, gem det til 2. eller 3 indskydelse.
5) Lad dit første kor være melodi frit så det lyder som en minus one solo”
Du skal fokusere, og ikke spilde tiden når du øver – hører man tit!
”Jeg synes faktisk nok at det kan være vigtigt at spilde tiden ind imellem.
Når man bruger tid på at spille ud i den blå luft, finder man måske den ægte lyst som skal bruges igennem en forhåbentlig lang musikkarriere med det, man er bedst til.
Det er inspirerende at høre og lære af alle de dygtige guitarister der findes i dag på f.eks You Tube, som danner trends, men det kan også forstyrre en proces, hvis man nu i virkeligheden synes man bedre kan drømme sig væk i den D6 akkord med løs B streng, man lige selv har fundet frem til.”
Det uundgåelige spørgsmål. Hvad er historien bag, at du monterer strengene på din venstrehåndsguitar, som om det var en højrehåndsguitar der var vendt?
”Jeg gik bare i gang på en højrehåndsguitar og så kørte det jo fint, syntes JEG.
Jeg var ung og dum, og vendte det døve øre til overfor dem, der prøvede at fortælle mig, at det var forkert. Jeg er ikke helt tabt bag en vogn på en normal venstrehåndsguitar, men synes alligevel ikke, der er nogen grund til at jeg skal ændre det nu
Jeg vil dog anbefale andre venstrehåndede, at vende strengene normalt med den høje E nederst.
Det er det letteste på alle måder.”
Man ser dig mest med Stratocaster og Telecaster!
Da jeg skiftede fra Gibson 335 til Stratocaster, slog det mig, at jeg nu kunne høre hver enkelt tone i en akkord. Lyden er mere sprød og glider ind i helheden.
Telecasterens har bid, næsten som en lead trompet, og er et glimrende rytmeinstrument, men jeg er føler Straten har den største alsidighed, så den får mange flere år for mig.”
Hvilket andet instrument ville du spille på, hvis guitaren ikke var en mulighed?
Jeg spiller som sagt klarinet, men jeg ville nok vælge violin og spændende kammermusik i et nyt højrehåndet liv.
Nu er vi nok rigtig mange der er godt tilfredse med at Uffe Steen ikke har valgt violin, og kammermusik, men i stedet har valgt at berige os med sine guitarer. Med et musikalsk aktivitetsniveau der kunne tage pusten fra de fleste, er der heldigvis også udsigt til mange fascinerende timer i hans selskab fremover.
Gear liste 2009 -:
Guitar: Stratocaster med Warmoth maple hals og krop lavet i Woodstock Guitars , Århus
Amp: Fender Jazzmaster Ultralight.
Pedaler : Reverb: Boss RV 5
Med lånte amps :
Drive: Emma Stinkbug
Reverb: Boss RV 5
Hjemmesider:
www.uffe-steen.dk/
Myspace : Uffe Steen
Facebook Uffe Steen