Chet Atkins mest kendte bidrag til guitarverdenen er det karakteristiske ’Atkins style’ fingerspil med tydelig markering af 1 og 3 på de dybe strenge, som er faktisk er kopieret fra Atkins eget idol Merle Travis.

Mindre kendt er det måske at flere af de effekter som i dag er helt naturlige virkemidler for alverdens guitarister, også er signeret Chet Atkins.
Atkins var den første guitarist der benyttede ’kunstige’ flageoletter, en gimmick han lånte fra steelguitarister, og som i dag bruges af enhver guitarist, uanset hvilken stilart der skal spilles.

Chet Atkins har også bidraget med væsentlige gennembrud ved optagelse af elektrisk guitar. Sammen med teknikkerne Bob Ferris og Ray Butts, fandt han bl.a. på at tilføre rumklang. Det var i 1955 på nummeret ’Blue Ocean Echo’. I 1956 var det tremolo på nummeret ’Slinky’, og en wah-wah effekt på ’Boo Boo Stick Beat’ i 1959.

Han eksperimenterede også med en dyb oktav effekt. Den usynlige bassist kaldte han selv effekten.

Før alle andre eksperimenterede Chet Atkins med at overstyre og forvrænge guitaren. Det var dog ikke en effekt han mente der kunne findes anvendelse for.

Nogle guitarer er sjældne. Nogle endda så sjældne at man er i tvivl om at de overhovedet har eksisteret. Det kendteste eksempel må være Gibson ’Moderne’ model. Den blev designet i 1958, sammen med Explorer og Flying V modellerne. Der blev allerhøjest lavet 3-4 prototyper til udstillingen på NAMM samme år. Men alt er uvist. Der blev bygget et begrænset antal reissues i 1980’erne.
Blandt de modeller man kender eksistensen af kan nævnes Gretsch White Penguin, som er fremstillet i under 100 eksemplarer.
Et godt bud på den ultimative hellige gral må være Guild Merle Travis, som der efter sigende kun er bygget 3 stk. af. Den ene skulle angiveligt være ejet af den gamle storsamler Rick Nielsen, fra Cheap Trick.